Velkommen i garnafdelingenGarnbutikken i Aarup er kendt for sin hyggelige stemning og høje serviceniveau.

Der går ikke én dag, uden jeg enten strikker, hækler eller broderer. Jeg kan slet ikke undvære det! Præcis lige som havelivet er livet med kurvene fulde af dejligt garn sanseligt og afstressende. Norsk strik har min helt store interesse, hvilket du måske nok vil bemærke, når du ser mit udvalg af bøger med strikkeopskrifter. 

Godt garn er en hjertesag for mig. Det skal være umagen værd at lægge utallige timer i et godt stykke håndarbejde - resultatet skal stå mål med anstrengelserne. Og jeg kunne ikke drømme om at kalde et garn blødt, hvis ikke den sarte hud på min hals var enig med mig.
Du er altid velkommen til at kontakte mig eller mine kompetente kollegaer.

Velkommen. Nyd turen rundt blandt det skønneste garn ♥ Marie-Louise