0 anmeldelser

Få konkret og brugbar viden samtidig med, vi sammen udarbejder en plan for din drømmehave. 

2.400,00

Kære Haveejer

Et godt, langt kig

Drømmer du også om overdådig blomstring med fantastisk duft? Om det hvide bed i aftenskumringen eller den vindstille hyggekrog? Om en lille plads i morgensolen eller 'hemmelige stier' til børnene?
Og skal haven være overkommelig at holde? 

Med en haveplan i hånden er du allerede godt på vej til at få din drømmehave gjort til virkelighed. Det bliver overskueligt at udføre arbejdet, og du sikrer dig et resultat med en rød tråd i haven. Med en haveplan i hånden kan du sikre dig blomstring hele året, harmoniske farvesammensætninger, skønne høstfarver og spændende bladkombinationer.

Dit udbytte: HAVEGLÆDE 

Du er meget velkommen til at kontakte mig - så taler vi om, hvad DU ønsker at bruge din have til. 

Marie-Louise Veber Paustian   Marie-Louise Veber Paustian, Havedesigner

Kontakt: Tlf.  3121 1001  eller mail  mp@mphavedesign.dk

 

Mere om haveplaner, -skitser og -rådgivning

En vellykket have kommer ikke af sig selv. Det er nødvendigt at give den pleje og tid. Nogle haver behøver kun lidt af de to, mens andre haver er mere krævende. Og alligevel er det ikke nok. Der er også nogle forudsætninger, der skal opfyldes: Plantekendskab og et godt design!

 Skønne planter i smuk kombination

Rigtig mange haveejere har rigtig mange gode idéer til deres have, men det er kun de færreste, der kan få idéerne til at gå op i en højere enhed, så det hele ikke bliver tilfældigt og en gang rod. 'Den røde tråd', sammenhængen, harmonien - det får man med en haveplan. Samtidig kommer overskueligheden, for nu kan man tage fat på den del af haven, der trænger mest, eller den del man bare har mest lyst til at arbejde med lige nu. Det endelige resultat er sikret på forhånd.

 

Der er meget at sætte sig ind i, hvis man ønsker en vellykket have:

  • Blomstring hele året - hvordan får man det?
  • Smukke efterårsfarver - en flammende afskedssalut?
  • Forskellige bladtyper - harmoni eller kontrast?
  • Ler-, muld- eller sandjord - hvad vokser bedst hvor?
  • Sol og skygge - hvilke planter passer til lysforholdene?
  • Skinnende bark, røde, gule eller stribede grene?
  • Skulpturelle former - skal det være spændende om vinteren?
  • Violette knopper og sølvskinnende nyvækst - flot uden blomster?
  • Pasning og vedligeholdelse - hvor meget kræver planterne?
  • Terrasser og stier - hvilke former og materialer passer til huset?
  • Sigtelinjer og fokuspunkter - hvordan gør de gør haven større?
  • og meget, meget mere...

Du kan læse mere om de forskellige typer haveplaner her: 

 

Den detaljerede haveplan - sikrer dig mod fejlkøb

Udsnit af haveplan

Hvis det ikke lige var havebøgerne, du brugte de lange vinteraftener på, så er det en god idé at få tegnet en detaljeret haveplan.
Dertil hører nemlig en udførlig planteliste, som er inddelt i forhold til havens forskellige områder. Så kan du tage den med på planteskolen, når du skal i gang med fx forhaven, og få alle de rigtige planter med på én gang.

 

Af plantelisten fremgår

¤ de udvalgte planters danske og latinske navn

¤ hvor mange planter, der er behov for

¤ en kort beskrivelse af planterne

 

 

Den detaljerede haveplan kan også fungere som arbejdstegning for en anlægsgartner, hvis du ikke selv ønsker at udføre anlægsarbejdet i din have.

Haveplaner tegner jeg i forholdet 1:100, dvs. at 1 cm på tegningen svarer til 1 m i virkeligheden.

 

Idéskitse med plantegning - hvis du har et godt plantekendskab

Hvis du har nogenlunde styr på at vælge de rigtige planter til dine jordbunds- og lysforhold, kan du måske nøjes med en idéskitse med plantegning. Idéskitsen er et forslag til havens indretning med angivelse af, hvor der skal være fx surbunds- og rosenbede, pergolaer, buskads og terrasser. Du sikrer dig altså en velproportioneret og harmonisk have, hvor du selv har stået for det konkrete plantevalg.

Idéskitser tegner jeg i forholdet 1:100, dvs. at 1 cm på tegningen svarer til 1 m i virkeligheden.

 

Bedplan - bedet ved terrassen, forhaven, indkørslen eller tilsvarende begrænset område

Har du et bed eller et mindre område af din have, hvor du gerne vil have et gennemarbejdet forslag til beplantning, kan jeg udarbejde en udførlig planteliste samt en tegning med angivelse af planternes indbyrdes placering. Bedplaner tegner jeg i forholdet 1:25, dvs. at 1 cm på tegningen svarer til 25 cm i virkeligheden.

Eksempel på bedplan

3 grundstørrelser - 3 priser 

gældende for haveplaner og -rådgivning

Jeg har 3 faste priser på skitser og planer - alle fastsat i forhold til dit grundareal. Der sker altså hverken fradrag i arealet for bygninger eller belægninger, da jeg jo netop skal forholde mig til det samlede indtryk og ikke blot designe 'en have på en bar mark'.

Priserne forudsætter, at du har forberedt dig til mødet: En grundplan i forholdet 1:100 (store haver i 1:200) med blivende bygninger, belægninger, beplantning, dæksler mv. indtegnet. Det er også meget relevant at indtegne husets døre og vinduer på tegningen. Har du ikke selv mulighed for at forberede grundplanen, udarbejder jeg den gerne til timepris. Grundplanens mål danner baggrund for den endelige tegning. 

 

Indledende møde af ca. 1½ times varighed

med drøftelse af dine ønsker til den fremtidige have, herunder havens hovedstruktur og evt. overordnet planteforslag. Mødet afholdes med henblik på efterfølgende udarbejdelse af Idéskite eller Haveplan.

Du har efter mødet ret til at fortryde det aftalte samarbejde, hvorefter mødet faktureres til 900 kr. inkl. moms og max. 100 km kørsel. 

Kørsel ud over 100 km i alt faktureres til statens høje takst samt tillægges evt. broafgift. (Dette gælder også ved efterfølgende udarbejdelse af skitse eller plan.)

 

Idéskitse med plantegning (ca. 6-10 timers arbejde)

indeholder et forslag til havens indretning med delelementer som fx græs, træ-grupper, buskads, terrasser, bede, pergola mv. Med en idéskitse i hånden sikrer du dig harmoni og sammenhæng i haven, selvom den etableres lidt efter lidt. En idéskitse er en udmærket løsning for dig, der allerede har et godt plantekendskab, men savner et inspirerende og velfungerende havedesign.

Pris inkl. indledende møde, kørsel max. 100 km og moms:

  • Grundareal op til 500 m²:   4000 kr.
  • Grundareal op til 1200 m²: 5500 kr.
  • Grundareal op til 2400 m²: 7000 kr.

 

Den detaljerede haveplan (ca. 12-20 timers arbejde)

indeholder ud over havens indretning også en komplet planteliste med plantebeskrivelser samt detaljeret placering af planterne på tegningen. En detaljeret haveplan er den optimale løsning for dig, der ønsker en helt færdig plan, der er lige til at gå i gang med eller vil overlade planen til en anlægsgartner.

Bemærk, at flere planteskoler giver rabat på planter, hvis du kommer med en haveplan og planteliste fra MP Havedesign og afgiver en samlet bestilling.

Pris inkl. indledende møde, kørsel max. 100 km og moms:

  • Grundareal op til 500 m²:   6200 kr.
  • Grundareal op til 1200 m²: 8200 kr.
  • Grundareal op til 2400 m²: 10500 kr.

 

For grundareal større end 2400 m2 udarbejdes et individuelt pristilbud efter det indledende møde. 

 

Efter det indledende møde tager jeg grundplanen og mine notater om dine ønsker med tilbage til tegnestuen, hvor jeg udarbejder den endelige skitse eller haveplan. Du modtager haveplanen/skitsen med posten og er velkommen til siden at ringe eller maile, hvis du har et par opklarende spørgsmål. 

 

Haverådgivning - vejledning - sparring 

Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du fx 

  • står og mangler én at drøfte dine havetanker og idéer med
  • er i tvivl om rydning/bevaring af nuværende beplantninger i din have
  • mangler ny inspiration til fx staudebedet
  • savner en ’rød tråd’ i din have

- ønsker en plan for et konkret bed (bedplan)


Pris pr. time inkl. moms: 750 kr.

Første time dog 900 kr. inkl. moms v. max. 100 km kørsel. Yderligere kørsel til statens høje takst (2014 3,73 kr./km)

Det tager typisk omkring 2-3 timer at tale en have igennem - dvs. 1650-2400 kr. inkl. moms. 

 

 

Mangler du en anlægsgartner, samarbejder jeg med tre kompetente herrer på området, og de giver gerne et uforbindende, gratis tilbud på den del af en haveplan, du ikke selv ønsker at føre ud i livet:

Anlægsgartner Jørgen H. Pedersen
http://www.haveanlaeg-jhp.dk/
Primært Odense og omegn
Private haver og opgaver for erhverv

 

Sh-anlægservice
v/ Søren Nielsen
http://www.sh-anlaegservice.dk/
Hele Fyn og Trekantsområdet
Private haver og opgaver for erhverv

 

PA-service
v/ Preben Andreasen
http://www.pa-service.dk/
Hele Fyn og Trekantsområdet
Primært opgaver for erhverv