Design din have med farver

200,00
279,00
Du sparer: 79,00

Bogen der hjælper haveejere godt på vej med havens farvesammensætning

Design din have med farver af Nina Ewald

Hvad er næsten mere skønt end havens mange lys og farvesammensætninger? Med bogen "Design din have med farver" bliver du som haveejer hjulpet godt på vej til en farverig have i skøn harmoni.

I bogen giver den erfarne haveskribent Nina Ewald anvisninger til, hvordan man kan farvesammensætte sin have ud fra enkle principper. Farvecirklen tages til hjælp for at få det hele til at spille sammen, hvad enten det drejer sig om havens "faste inventar", eller man blot ønsker at komponere flotte bede til de skiftende årstider. Farvers egenskaber samt hvordan de påvirker os fysisk og psykisk beskrives, ligesom bogen er fyldt med inspirerende fotos, der viser de forskellige stilarter.

Som den første af sin slags på dansk gennemgår bogen alle elementer, der skal til for at danne en harmonisk helhed - fra bygninger, hegn, stakitter og belægninger til møbler, småting og selvfølgelig planter.

136 sider.

Om forfatteren: Nina Ewald er en passioneret haveskribent og fotograf. Hun sidder i Haveselskabets bestyrelse og skriver for medlemsbladet Haven - samt for en lang række danske og udenlandske magasiner. Hun er en meget anvendt foredragsholder. Inspiration og viden samles bl.a. på masser af haverejser og besøg i både private haver og på udstillinger.