Vi laver et kvadratisk banner til alle udstillere til brug på fx de sociale medier.

Knit n' Jazz 11.-12. august '18 i Aarup på Vestfyn

Skal du ha' boostet salget og opmærksomheden omkring din garn-relaterede virksomhed lige op til efterårs- og vintersæsonen? Så bestil en stand til Knit 'n Jazz-festivalen. Der er plads til 50 udstillere indendørs og endnu flere udendørs i teltet, og de bookes efter Først-til-mølle-princippet. Efterhånden som udstillerne godkendes, fremgår de herunder.

Der er lagt op til et brag af en garnfestival efter første års ubetingede succes, og vi har lige siden august kunne mærke en meget stor interesse for '18-festivalen fra såvel gæster, udstillere og byen. Workshoppen med Stephen West blev udsolgt på mindre end 24 timer, og halvdelen af billetterne til hans foredrag var solgt før nytår. Og dét er helt uden offentliggørelse af det resterende program, der først forventes på plads omkring 1. juni.

Læs mere om de små detaljer for udstillerne nederst på denne side

0 anmeldelser

3 x 3 m i udstiller-hallen eller -teltet inkl. to borde og to stole. 
40 standpladser indendørs og så mange som behovet måtte blive udendørs i et 9 m bredt telt med gulv og mulighed for strøm (og der vil naturligvis være en nattevagt i teltet!).

Kun for udstillere med CVR-nummer. Bemærk: Prisen er angivet inkl. moms.

Pris fra
1.500,00
0 anmeldelser

Annoncér i den digitale festivalavis

(og få fortrinsret for din redaktionelle artikel)

Pris fra
500,00
0 anmeldelser

For de, der strikker og hækler så meget, at de vil sælge af det.

Bemærk: Kun for ikke-momsregistrerede ...

125,00
0 anmeldelser

For de, der strikker og hækler så meget, at de vil sælge af det

Bemærk: Kun for ikke-momsregistrerede ...

125,00

Vi lægger os virkelig i selen for at give gæsterne en oplevelse ud over det sædvanlige:

Byen yarnbombes og alle medlemmer af Handelsstandsforeningen holder åben i butikkerne både lørdag og søndag. Og butikkerne er dekoreret med garn/strik/hækling. Vi har et godt team af frivillige, der arbejder såvel op til som under festivalen.

Hovedgaden i Aarup er lukket for trafik både lørdag som søndag, så Knit 'n Jazz-gæsterne kan fornøje sig med andet end 'garn i udstillerhallen'. Der bliver musikalske indslag (jazz) i løbet af dagen, grillpølser og fadøl, og meget meget mere i gaden. Dette er en vigtig del af festivalen, for når 'far' hygger sig, får 'mor' lov at shoppe langt mere garn ...

Gæsterne køber adgang til udstillerhal og samt udstilling af designs af Stephen West for 35 kr. De får et festivalarmbånd som adgangstegn. Børn under 15 år kommer gratis ind - og vi sikrer, at der også er stande målrettet mænd uden interesse for garn samt lidt for børnene. Det er altså en festival, hvor hele familien kan drage afsted sammen - og hende, der elsker garn, alligevel kan give sig god tid.

Foredrag og workshops tilkøbes særskilt.

Lørdag aften afholdes en stor og festlig jazzkoncert med bl.a. Margrete og Uffe Steen. Aarup Kro og Hotel sørger for en stor buffet, der kan bespise 300 gæster. Der er altså en god grund til som gæst at blive hele dagen på festivalen.

Da ingen udstillere har ønsket at annoncere i den planlagte festivalavis, er denne blevet aflyst.