Gødning sikrer dig flere blomster og større udbytte

Men det skal gøres korrekt! Det handler ikke bare om at gøde med hvad-som-helst. De forskellige bestanddele i gødningerne tilgodeser nemlig forskellige dele af planterne. Fx er N (kvælstof) det, der sikrer en god og grøn bladproduktion, P (phosfor) fremmer blomsterdannelsen, og K (kalium) sikrer en god afhærdning af de unge skud. Den rette kombination i den rette mængde til den rette plante er forudsætningen for et godt resultat.

0 anmeldelser

Perfekt til roser - godt til alt andet også. Skal afhentes!

159,00
0 anmeldelser

Flydende orkidé-gødning

30,00

Gød jorden - ikke planterne

Allerhelst dyrker jeg min have efter devisen Feed the soil, not the plant - men det er bare ikke altid nok, når jeg gerne vil have rigtig mange, blomstrende planter samlet på et relativt begrænset areal. Pointen er jo god nok! Hvis vi sørger for, at jorden er i god stand - næringsrig og med en god struktur - så behøver vi ikke gøde. 

Har du adgang til heste- eller komøg, er det bedste, du kan gøre, at lægge 5-10 cm lag frisk møg på dine bede i urtehaven hvert efterår. Ikke noget med at grave det ned - nej, det skal blot lægges ovenpå. Når foråret kommer, river du det let igennem og sår eller udplanter direkte i laget. 

Dine roser elsker også en god gang møg. Læg det på jorden omkring planterne fra november til første halvdel af februar. Med den vekslende frost og tø, vil næringsstofferne nå ned i jorden til rosernes rødder i løbet af 4-6 uger - lige på det tidspunkt, roserne trænger til vitaminerne for at komme i gang med den nye, krævende sæson. 

Har du ikke adgang til frisk heste- eller komøg, skal du i stedet drysse et snapseglas NPK 12-5-14 ud under hver af dine roser sidst i marts og sidst i april.

De remonterende roser (genblomstrende) skal have ekstra tilskud i maj/juni. Nu skal møget være komposteret, dvs. have ligget mindst et års tid, så det ikke er for kraftigt. Alternativt kan du igen bruge den perfekte kunstgødning NPK 12-5-14, Blåkorn, som du kan bestille her i netbutikken.

Rhododendroner gødes bedst med egeblade, grannåle og nåleflis uden grenmateriale. Disse er nemlig med til at holde surhedsgraden i jorden der, hvor rhododendronerne foretrækker det. Et par håndfulde NPK 12-5-14 til hver af de store planter (og lidt mindre til de små) vil dog være et godt og nemt tilskud i april, maj og juni.

Planter, der skal sætte frugt, skal naturligvis også gødes. Igen er NPK 12-5-14 det rigtige valg, fordi blomsterdannelsen fremmes. 

Bemærk, at mange gødninger i byggemarkeder har et meget højt indhold af N i forhold til P og K. Disse gødninger er særligt gode til planter, der udelukkende består af blade; dvs. græs og salat. Brug aldrig disse gødninger til dine prydplanter og køkkenhaven i øvrigt.