Hæklekursus for begyndere del 1

200,00

Her er kurset for dig, der vil lære at hækle - helt fra begyndelsen.

Model/varenr.: Hækle del 1

I løbet af 3 aftener lærer du tre typer masker at kende. Kurset er for dig, der faktisk slet ikke kan hækle noget som helst i forvejen, men som har mod på at kaste dig ud i hækleriet. Du bliver naturligvis undervist og guidet med stor tålmodighed fra første til sidste maske.

Kurset strækker sig over 3 onsdag aftener i tidsrummet 18.30-21.00

  • 10/1 skal vi lære at slå op, tælle masker, hækle fastmasker og stangmasker til en karklud i mønstret grums (og du skal lave kluden færdig hjemme til næste gang)
  • 17/1 skal vi fokusere på stangmasker til vaffelhækling af grydelapper (og en grydelap skal være færdig til næste gang) og karklude
  • 24/1 arbejder vi med små, fine detaljer og skal lave en musetakkant på grums-kluden samt en god finish på grydelappens kant

Inkl. i kursusprisen er de 2 opskrifter fra Karen Klarbæk, vi anvender.

Medbring 1 nøgle Karen Klarbæk bomuld 8/4 og en Clover Amour-hæklenål nr. 3 til første kursusgang. 1 nøgle Karen Klarbæk bomuld 8/8 og 1 nøgle Karen Klarbæk bomuld 8/4 og en Clover Amour-hæklenål nr. 3 og nr. 3½ til anden gang. Begge hæklenåle og 1 nøgle Karen Klarbæk 8/4 bomuld i en farver, der matcher farven fra 1. kursusgang medbringes tredje gang.

Det er væsentligt, at du har Karen Klarbæk-bomuld med og de gode Clover Amour hæklenåle, da godt garn og værktøj er en forudsætning for at lære noget ordentligt - med et godt resultat og uden for meget kamp. Vælg heller ikke alt for mørkt garn, da det er svært at se maskerne i - og dét er også en skidt start at få. Når du så har lært at hækle ordentligt, kan du slå dig løs i billige kvaliteter, hvis du vil ...

Underviser: Marie-Louise Veber Paustian, indehaver af iSologRegn
Max. 15 deltagere. Kurset oprettes ved mindst 7 deltagere. Når du modtager din faktura, er det ensbetydende med, at kurset gennemføres. Vi trækker altså ikke pengene på dit kort, før der er deltagere nok.