Strikkekursus R:E:D i samarbejde med Lisa Renner

400,00

Holdstart 6/1 - 5 mandag aftener

Har du også set dig lun på et af de unikke og meget lækre designs fra den nye strikkebog R:E:D? Så kom med på holdet, hvor du får kyndig hjælp og vejledning af både designer Lisa Renner og Marie-Louise (iSologRegn)

Model/varenr.: RED

R:E:D Rescue Endangered by Design

Det kan kræve et vist mod at kaste sig ud i et design med lækre detaljer og finurlige teknikker. Og oven i købet med engelsk opskrift. Derfor tilbyder Lisa Renner og jeg i samarbejde, at du kan give dig i kast med hvilken som helst af opskrifterne i den nye, meget lækre og roste strikkebog R:E:D - og få al den nødvendige vejledning i løbet af 5 mandag aftener.

Senest 4 dage før kursusstart skal du have meddelt butikken, hvilken af modellerne du vil strikke. På den måde kan Lisa og jeg være bedst muligt forberedt. Forud for første kursusgang skal du også have købt det garn, du vil strikke med. 

R:E:D er en bog - en rigtig lækker bog, og for hvert solgte eksemplar går 10$ ubeskåret til organisationer, der arbejder for at redde de truede dyr, der tages udgangspunkt i i bogen. Har du ikke lyst til at købe bogen til prisen på 400 kr., har du mulighed for at købe den som e-bog til 240 kr. Opskrifterne sælges ikke enkeltvis, så bogen/e-bogen er oplagt at sætte på julens ønskeseddel. (Køber du den fysiske bog, kan du i øvrigt få e-bogen gratis med i købet.)

Forudsætninger: Du skal kunne strikke ret og vrang med en rimelig ensartet strikkefasthed. Resten kommer du til at lære, så bare fordi du hidtil kun har holdt dig til 'sikre strikkeprojekter', skal du ikke holde dig tilbage mht. at deltage i kurset.

Hos iSologRegn såvel som hos Cashmere Company (Lisa Renners butik i Kolding) vejleder vi dig naturligvis meget gerne i valg af farver og kvaliteter - og har du en 'stor rest' liggende hjemme, er du velkommen til at tage den med, så vi kan vejlede dig om, hvordan den evt. kan indgå i dit strikkeprojekt.

Kursus-dage: Mandag den 6. januar, 13. januar, 20. januar, 27. januar og 3. februar - alle gange i tidsrummet 18.00 - 20.00

Medbring de nødvendige materialer.

Jeg sørger for, at der er både frisk te og kaffe på kanderne samt lidt til den søde tand.

 

Max. 24 deltagere

Dato: Mandage den 6/1, 13/1, 20/1, 27/1 og 3/2

Tidsrum: 18.00-20.00

Sted: iSologRegn, Algade 44 i Middelfart

Pris: 400 kr.

Undervisere: Designer Lisa Renner (Cashmere Company) og Marie-Louise Veber Paustian, indehaver af iSologRegn

 

Når du modtager din faktura og en ordreopdatering med status Klar til afhentning i butikken betyder det, at din tilmelding og betaling er modtaget - og vi glæder os til at se dig til kursusstart. (Du skal altså ikke afhente en adgangsbillet!)

Bemærk: Når du har modtaget din faktura, kan du ikke få refunderet dit deltagergebyr, hvis du skulle blive forhindret i at møde op - men du er velkommen til at lade en anden overtage din plads.