Det supergode, praktiske, kradsefri uldgarn til børn og voksne

  • Kvalitet: 100% superwash-behandlet merinould                                                        
  • Vægt og længde: 50 g = ca. 120 m
  • Velegnet til pind 3½ - 4
  • Vask: Maskinvask på uldprogram / Skånecentrifugering / Tørres fladt                 

Læs mere om garnet nederst på siden

Vil du kun strikke med een tråd, kan du fint bruge Cool Wool til strikkeprojekter med en strikkefasthed på 19-20 m. Mange af PetiteKnits opskrifter rammer denne strikkefasthed, fx Anchers sweater, Carls cardigan og Annas sommercardigan.

Med Cool Wool Big og Cool Wool Big Mélange (de melerede farver) fra Lana Grossa får du et virkelig godt superwash-garn; kvalitet for alle pengene. Garnet er så blødt, at nogle kunder i butikken forveksler det med blød bomuld. Det er faktisk umuligt at mærke en uldfiber kradse eller stikke. Samtidig er garnet lækkert at strikke med, fordi det er en smule elastisk. Dermed lægger maskerne sig jævnt - og særligt efter vask - så også de 'ujævne' strikkere får et smukt resultat af arbejdet med Cool Wool Big.

Cool Wool er ren uld - altså et naturprodukt, alligevel er Cool Wool ikke som andre uldgarner: Der er en betydelig forskel i forarbejdningen, som du vil bemærke ved daglig brug af garnet.

Cool Wool er spundet af den allerfineste merinould (merino extra fine), merinofår overhovedet kan levere. Ulden er derfor håndteret med den største omhyggelighed og ekspertise under forarbejdningen. Det er vigtigt for at bevare den fine ulds styrke og blødhed.  

Cool Wool er spundet af et meget højt antal uldfibre. Det er netop det, som gør det i stand til at optage og afgive fugt "efter behov". Det betyder, at det altid føles tørt, svalt og superbehageligt at have på kroppen. Garnet er tillige elastisk og særdeles formstabilt.

Cool Wool er nem at vedligeholde. Ren ny uld vedholdes og renses bedst ved at blive hængt op i fugtig luft, for eksempel på badeværelset eller på altanen. På den måde forsvinder lugt helt af sig selv og strikken retter sig pænt ud.

Giv derfor så tit som muligt dit dyrebare stykke strik en opfriskning ved at hænge det op i stedet for at vaske det. Er det nødvendigt med en vask, er det heller ikke noget problem, blot det vaskes nænsomt. Følg retningslinierne for vask nedenfor og du vil have glæde af dit strikketøj i lang tid.  

I håndvask:

- anvend rigeligt med lunkent vand

- vaskemidlet skal være helt opløst

- knug og kram strikketøjet, gnub ikke

- skyl efter med rigeligt rent vand

- anvend ikke skyllemiddel

- knug vandet ud af strikketøjet til sidst eller tryk vandet ud med et rent håndklæde. Vrid ikke!

- læg strikketøjet til tørre på et håndklæde i den form og størrelse, det skal have. Lad det tørre helt inden du tager det i brug.  

 

I vaskemaskine: 

- anvend skåne- eller uldprogram

- max 30 grader

- vask kun en ganske lille mængde ad gangen. En tommelfingerregel siger: en voksen trøje vaskes alene, to små kan vaskes sammen.

- anvend ikke skyllemiddel

- kort centrifugering på max 800 omdrejninger

- tørres liggende