Farmors babysokker

89,00

De skønne babysokker med relation til maleren Johannes Larsen sælges som kit - dvs. opskrift inkl. 2 små nøgler garn.

Model/varenr.: JL-babysokker

Farmors babysokker - med relation til maleren Johannes Larsen

De er superskønne - og kan nemt laves i større størrelser end til nyfødte (fremgår af opskriften). Pasformen er fin omkring den lille babyfod, og hvis du syr bindebåndet fast bagpå sokken, har babyen også meget fornøjelse af at lege med og trække i netop bindebåndet. 

Strikkes fast på pind 2½ eller på pind 2.

Sælges kun som kit: 

  • Opskrift
  • 2 nøgler Regia Baby Smiles a' 25 g - naturligvis både et hvidt og et enten lyseblåt eller lyserødt nøgle

Regia Baby Smiles er et meget lækkert strømpegarn fra det tyske firma Schachenmayr og består af 75% ren, ny uld og 25% polyamid. Garnet tåler maskinvask op til 40 grader, er såkaldt 'spyt-resistent', testet frit for skadelige stoffer samt naturligvis hudvenligt.

Du kan naturligvis strikke Farmors babysokker i et hvilket som helst, tyndt strømpegarn, men vi sælger kun opskriften i kit som beskrevet.

Det er med særlig tilladelse fra Johannes Larsen-museet i Kerteminde, at vi må sælge opskriften med et maleri af Johannes Larsen på forsiden. Maleriet 'Alhed Larsen med sønnen Andreas' malede kunstneren i 1899, og her ses de små babysokker, som er identiske med dem, vi nu har fået opskriften på. Hele historien om, hvordan opskriften er bevaret, kan du læse, når du modtager dit strikkekit.

 

Husk: Der er copyright på opskriften, så du må ikke kopiere den i nogen form - og ej heller dele den i anden form andet end ved at udlåne det ark papir, du har modtaget den på. Opskriften må end ikke skrives af. Du må heller ikke lave en opskrift, der ligner til forveksling eller i høj grad. Jeg beklager, at det er nødvendigt at skrive ovenstående, men vi bliver nødt til at værne om rettighederne for designernes skyld - og det er helt almindeligt gældende regler i øvrigt :) Samtlige regler omkring copyright er ikke beskrevet her.